Hvem er din dagplejemor?

Hej.. Jeg hedder Marlene Vang Poulsen.
Min private pasningsordning ligger på Åsumvej 261, 5240 Odense NØ.
Her bor jeg sammen med min mand Anders og vores to dejlige børn Mille og Nikolaj som går på Rynkeby Friskole.
I min familie elsker vi naturen. Manden går på jagt og vi fisker tit sammen alle fire.
Jeg er født og opvokset på en bondegård på Horne Land, så jeg har altid været glad for naturen og haft en masse jord under neglene. Man kan sige, at jeg altid har naturen og dens goder med "i min baglomme".
Jeg har taget uddannelsen Professionsbachelor som pædagog ved University College Lillebælt i Odense med speciale i børn fra 0-6 år, drama og inklusion.
Drama består af børnesange, teater, fantasi, leg m.m.
Inklusion omhandler, at vi skal skabe et miljø som tilpasser sig børnene og ikke omvendt. Der skal være plads til alle, dvs. for at behandle alle ens, skal alle behandles forskelligt.
Udover det, har jeg også haft speciale i børn med særlige behov, har bl.a. været i Plantanhaven afd. Fregatten, hvor jeg har arbejdet med stærkt og mindre udviklingshæmmede børn.
I 2015 blev jeg spurgt, om jeg ville tage plejeorlov for en døende i familien, hvilket jeg selvfølgelig gjorde.
Fra 2016-2019 har jeg arbejdet som privat dagpleje i Agedrup med en kollega, nogle fantastiske og lærerige år.
Men jeg har altid drømt om, at lave min egen skov og naturpasningsordning, hvor vi udforsker naturen, stimulerer alle dit barns sanser og lære om fra jord til bord.
Jeg synes, det er dejligt at være med til at give barnet en god start på livet i trygge rammer, hvor der skal være plads til sjov, leg og læring. Jeg lægger stor vægt på at det enkelte barn, og jer som familie, bliver mødt med et smil og kærlig forståelse.
Som person har jeg stor opmærksomhed på forældrenes behov i forhold til udvidet åbningstid, derfor har jeg valgt en fleksibel åbningstid som tilpasses efter jeres behov.
Det var lidt om mig, hvis du/I vil vide mere, så ring på tlf. 30 74 23 34
Kærlig hilsen Marlene Vang Poulsen